Før behandlingen
Vi fører en kort samtale før behandlingen, hvor vi taler om hvilke specifikke problemer der skal arbejdes med, således at du føler dig tryg, når behandlingen går i gang.
Du lægger dig på briksen i undertøj med et tæppe over.
Under behandlingen
Selve behandlingen foregår på begge sider af kroppen, hvor der arbejdes med forskellige pulserende og dynamiske teknikker kombineret med åndedrætsteknikker.
Undervejs taler vi om, hvad du oplever i kroppen, da der kan komme psykiske reaktioner frem. Disse kan sommetider fremkalde gråd, grin, vrede eller andre følelsesudbrud.
Efter behandlingen
Når behandlingen er slut, har du nogle minutter hvor du kan ligge og slappe af, og derefter tager du tøj på igen.
Da der under behandlingen bliver frigivet en masse affaldsstoffer, er det vigtigt at du drikker rigeligt med vand bagefter. Det er desuden en god idé at du tager det med ro og ikke har for mange ting planlagt resten af dagen.
Du vil kunne opleve en række forskellige symptomer efter behandlingen, så som:
- Velvære både fysisk og psykisk
- Afslappethed
- Dyb ro
- Træthed
- Let muskelømhed
- Midlertidig opblussen af tidligere skader (kroppen er igang med en helingsproces)
- Kortvarig svimmelhed og utilpashed på grund af frigivelse af affaldsstoffer